Detaljer |
Det Magiske Æg & Supersmølfen Gargamels magiske æg dukker op i Smølfelandsbyen, og de små blås skøre ønsker vækker det rene kaos. Gammelsmølf må narre både Gargamel og Glubrian, før en magisk trylleformular kan udbedre æggets ødelæggelser og smølfe alt i orden igen.
Glubrian har stjålet smølfernes vinterforråd, og Brillesmølf må udføre en af Gammelsmølfs trylleformularer for at tage kampen op mod den grådige gigant. Da magien forsvinder, må Gammelsmølf tænke hurtigt. Kan han udbytte maden med kampesten, uden at Glubrian opdager det?
Smølfines Dansesko Smølfine har fået de fineste dansesko af en alf, der i virkeligheden vil narre hende til at gifte sig med ham. Nu må alle hendes små blå venner hjælpe til for at redde hende. Men først da Gammelsmølf med magi sætter danseskoene på alfens egne fødder, er den nødt til at danse væk i natten.
Den Falske Smølf & Babysmølfen Ved at forvandle sig selv til en smølf planlægger Hogatha en grufuld hævn over smølferne, der har ødelagt hendes magiske amulet. Vil det lykkes for Gammelsmølf at trække det længste strå og forvise Hogatha fra skoven atter en gang?
Gargamel håber, at han ved at forvandle sig til en Babysmølf kan blive adopteret af Smølfine. Og da han pludselig angriber Smølfelandsbyen med en tidsindstille bombe, er gode smølfer dyre. Men Gammelsmølf har opdaget den onde plan, og med dynamit skyder han troldmanden tilbage til hans slot!
Ridder Stærksmølf: Stærksmølf kæmper mod en ildspyende drage og finder en hjælpende hånd i en forvildet ridder. Men ridderen viser sig at være en kujon, og Stærksmølf er nu alene om at sende dragen ud af smølfelandsbyen, inden skoven brænder ned. |
|