Detaljer |
Jul i Gammelby er en dansk julekalender-serie, sendt på DR første gang i 1979. Serien adskilte sig fra DR's tidligere julekalendere, eller ulandskalendere, ved at bruge rigtige skuespillere i stedet for dukker. Kalenderen er i to dele, nemlig først et besøg i Den Gamle By i Aarhus, et museum for byernes kultur og historie, sammen med den danske tv-vært og programtilrettelægger Poul Thomsen og hans hund af racen gammel dansk hønsehund Balder, hvor Poul Thomsen fortæller om de mange gamle håndværk og andre ting på museet. Indledningen er et kæmpemaleri med julekalenderens motiv, som er ved at blive malet. Poul Thomsen åbner så dagens låge, og her er der en ting fra dagens emne. Del to er kalenderens fortsatte fortælling: Serien handler om en købmand i Gammelby, der er ved at gå til af bekymring over, at hans fragtskib, det gode skib Haabet endnu ikke er kommet i havn, og han proklamerer, at sker det ikke, bliver der ingen julefest i år. Det vil nisserne, der bor på loftet i købmandsgården, ikke finde sig i, og i ledtog med købmandens børn, Mads og Mette, finder de på forskellige drillerier, der skal overbevise købmanden, der også er byens borgmester, om, at han gør bedst i ikke at aflyse julen.
Borgmesteren: Lars Lohmann Severinsen: Poul Glargaard Nissemor: Karen Lykkehus Nissefar: Ove Sprogøe Fortæller: Poul Thomsen Louise: Lene Maimu Mads: Mads Ole Erhardsen Mette: Mette-Line Erhardtsen Bissekræmmeren: Henry Jessen Smeden: Gustaf Bentsen Karoline: Birthe Mariat Gadedrengen: Ole Jakobsen Bageren: Albert Wichmann
Afsnit Titel Instruktør 1 I den gamle Borgmestergård 2 Nisserne tager Affære! 3 Der går Aldrig Røg af en Brand 4 Klokken slår - og Tiden iler 5 Pist væk! - Og hvad nu? eller Og bedst som den var der 6 Pund til Pund - og dog? 7 Hverken i pose eller sæk... 8 Bissekræmmeren spinder en ende 9 Nyt fra den store Verden... 10 Karoline på Hat med Tilværelsen 11 Som skrevet stod... 12 Smeden drømmer - og Andre ser Syner 13 "Tågesnak" eller "En køn snørestøvle!" 14 Vi vender Alting op og ned! 15 Sære Ting går i Svang 16 Noget for Noget eller Tand for Tunge 17 En pinlig Afsløring! 18 Borgmesteren må tage det Sure med det Søde 19 Severinsen får Løn som forskyldt! 20 Nu skal der handles 21 Borgmestergård eller Kræmmerhus 22 Noget går op for Nogen 23 Louise tror, Håbet er ude 24 Og så blev det atter Jul |
|