Detaljer |
Et gammelt kinesisk folkesagn er blevet til et fantastisk eventyr fyldt med spænding, følelser og masser af humor i DisneyÝs 36. Tegnede klassiker Mulan.
Mulan er en ung og modig pige, der ikke rigtig passer ind i det traditionsbundne kinesiske samfund. Da hendes gamle og svagelige far bliver indkaldt til Kejserens hær, fordi Hun-krigerne planlægger et angreb mod kejserdømmet, træffer hun en utænkelig beslutning. Hun klæder sig ud som en mand, og indtager faderens plads i hæren. Her træner hun med en gruppe krigere, der ledes af kaptajn Shang. Med sig har hun to umage følgesvende: Den lille sjove drage Mushu, der ifølge kinesisk tro vil beskytte hende og fårekyllingen Krikee, der bringer held. Men Mulan får brug for mere end MushuÝs hvasse tunge og skøre idéer for at bekæmpe Hun-krigernes skånselsløse leder, Shan-Yu. Kun ved at følge sit hjerte kan Mulan blive en dygtig kriger, der kan give sejr til sit land og bringe sin familie ære. |
|